Meet the Author
Sam Zamrik & Lahya Aukongo
![Sam Zamrik og Lahya Aukongo Digterne Sam Zamrik til venstre og Lahya Aukongo til højre.](/resources/files/jpg1306/aukongo-zamrik-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Næste arrangement i serien #Vorzeichen står i poesiens tegn
Den 21. maj inviterer vi til en litterær samtale i serien #Vorzeichen: Forfatterne Lahya Aukongo og Sam Zamrik læser og taler om queer-poesi, sort østtysk og namibisk historie, sproglige billeder og poesi fra Damaskus til Berlin. Sammen med moderatoren Maha El Hissy søger de efter forbindende tråde i litteraturen, i sprogbillederne og i erfaringerne som sort og PoC forfatter i Tyskland, som kan åbne op for nye perspektiver på deres værk og litterære traditioner.
Samtalen modereres af litteraturforsker og kritiker Maha El Hissy, som kuraterer serien #Vorzeichen på vegne af Goethe-Institutterne i Nordvesteuropa i 2024. Samtalen foregår på tysk og via Zoom. Er du i Berlin, kan samtalen opleves live i diffrakt, et kollektiv, der organiserer og lægger rum til samtaler. Som altid er det gratis at deltage (online såvel som fysisk), og alle er velkomne.
Lahya Aukongo
Sjældent i rim og alligevel umiskendeligt poetisk nærmer Layha Aukongo sig temaer som kollektive og personlige traumer, kolonisering, det at være sort, oplevet diskrimination, privilegier og kærlighed i digtsamlingen Buchstabengefühle. Hvilken farve har afkolonialiseret vrede? Har bogstaver følelser? Gang på gang minder noderne imellem versene os om, at poesi og digtning er en kropslig erfaring, og at spoken word får liv fra rytmer, når der stampes i gulvet.Citat
Tick, Tack, Tick, Tack
Die Uhr zeigt fünf vor Sinnlosigkeit
Eine Melodie ertönt weit
Es ist der Ruf der Belanglosigkeit,
Der Ruf des Krieges
Der Ruf der Macht, der Machtübernahme
Als würde uns jemensch lauthals warnen
Schreie begleiten das Ding-Dong im Wok,
getaucht in Club-Mate-gefärbtem Smog
Stefanie-Lahya Aukongo: Buchstabengefühle. w_orten & meer, 2018.
Sam Zamrik
Sproget er fortættet, versene klangfulde. Tavsheden giver efterklang. Mellem linjerne en uafbrudt refleksion over fattigdom, asyl, nysgerrighed, død, queerness og videbegær. Her svinder hverdagens banalitet ind. Med hver eneste detalje, hvert eneste efterladenskab udfolder Sam Zamrik i sin digtsamling Ich bin nicht en historie, som i knudepunktet mellem Damaskus og Berlin kun kan være politisk.Citat
Hättest Du Zeit
Gehabt, hätte ich dir
Beschrieben,
was alles passiert, wenn
die Geschichten dreier Welten
in einem einzigen Kopf
zusammenkommen und dort
miteinander kämpfen.
Ich hätte dir ein
Gespenst gezeigt, das nach
Zweiundzwanzig Jahren
Haft immer noch
die Wände seiner Zelle
entlanggeistert.
Du hast aber keine.
Zam Samrik: Ich bin nicht. Hanser, 2022.
#Vorzeichen
Onlineeventet er en del af serien #Vorzeichen. Wen, was und wie wir lesen. Serien belyser den mangfoldighed af tekster, skrivemåder og æstetikker, som opstår uden for hegemoniske kanoniseringsstrukturer, forholder sig kritisk til den litterære kanon og understreger vigtigheden af læsning som magtkritisk praksis. Ud over de litterære samtaler omfatter serien også seks onlineforelæsninger i krydsfeltet mellem litteraturvidenskab og det litterære kredsløbsamt boganmeldelser, som bliver offentliggjort på Instagram i løbet af året. Du kan finde flere informationer om serien, kommende arrangementer og optagelser af arrangementer, der allerede har fundet sted, her:
Detaljer