Talk
Selfpublishing for Democracy
CPH Zine Fest inviterer til en aften spækket med zine-kultur
Zines er selvudgivne, ofte håndlavede magasiner eller hæfter, der dækker en bred vifte af emner, fra personlige historier til politiske kommentarer. Zines reproduceres ofte af enkeltpersoner eller mindre grupper ved hjælp af fotokopimaskiner og er derfor en oprørsk og demokratisk kunstform, som alle kan deltage i. Lyder det som noget for dig?
Kl. 18:30 den 16. oktober inviterer CPH Zine Fest til en aften med talks og oplæsninger med aktører fra zine-miljøet på Nørrebro Bibliotek. Første punkt på programmet er en erfaringsudveksling mellem nabolandene Tyskland, Danmark og Sverige med Aiden fra Malmö Seriefest, Karla Paloma fra Hungry Eyes Zinefest i Berlin og Sandra fra CPH Zine Fest. Entréen er gratis.
© Karla Paloma
CPH Zine Fest
Under overskriften Celebrating a Decade with Rebellious Artistic Expression fejrer CPH Zine Fest 10 års jubilæum i år og hylder zine-kulturens mangfoldighed og kreativitet. Festivalen tilbyder zine-skaberne en platform til at vise deres værker frem, skabe netværk og udveksle erfaringer. Her står kreativitet og fællesskab i centrum. Fra den 14.-20. oktober byder festivalen på et hav af forskellige aktiviteter, enten som gratis oplevelse eller til en billig entrépris. Gå ikke glip af det store CPH Zine Fest-marked, der foruden talks, koncerter og andre musikevents afholdes den 19. oktober i kulturhuset Kapelvej 44.Tjek det fulde festivalprogram ud her:
Detaljer
Nørrebro Bibliotek
Nørrebrograde 208
2200 København N
Pris: Fri entré