Alles Liebe
Filmrække
- Vælg den ønskede filmserie på Goethe on Demand
- Vælg den ønskede film. Nederst på filmens side klikker du på knappen ”Film jetzt ansehen”.
- På den følgende login-side: Her indtaster du din e-mailadresse og adgangskode eller opretter en gratis konto (de samme oplysninger skal indtastes ved hver brug af platform).
- Du skal acceptere brugervilkårene. Og så klikker du på ”Film jetzt ausleihen ”. Færdig.
- Nederst til højre ved symbolet CC kan du vælge undertekster.
Streamingen tilpasser sig automatisk kvaliteten af din internetforbindelse. Hvis du har problemer med at streame filmen, kan du manuelt under punktet ”Optionen” nederst til venstre vælge en mindre version af filmen.
Alle film er gratis til rådighed i 48 timer. Du modtager en bekræftelse på mail.
Fra de store kærlighedserklæringer til de små øjeblikke i hverdagen – film og kærlighed går hånd i hånd. Til gengæld er kærlighed langt mere end romantik. Kærlighed betyder hengivelse, tillid og ansvar.
Krige, kriser og politisk underkastelse dominerer i dag virkeligheden såvel som medierne. Samfundet er polariseret som aldrig før, had og hetz hører til hverdagen i medierne. Filmrækken Alles Liebe har til formål at imødegå de dårlige nyheder med et strejf af håb, i det mindste på film, og vise den smukkeste følelse i verden i helt forskellige facetter, romantiske kærlighedshistorier, forhold, der sprænger konventionerne, historier om omsorg, venskab og loyalitet.
I løbet af 12 måneder lader filmrækken Alles Liebe os tage del i kærlighedshistorier og viser, hvordan mennesker finder og forsvarer hinanden på tværs af skillelinjer.