Summer Session
Workshops for jazzmusikere

Billedet viser en række jazzmusikere, der jammer sammen til Summer Session. Der er mørkt i lokalet, og der står mange gæster rundt omkring. © JazzDanmark

Siden 2016 har JazzDanmark og Goethe-Institut Dänemark arbejdet sammen om det årlige musikstævne Summer Session. De relationer, der skabes mellem de tyske og danske musikere i denne sammenhæng, fører til en bæredygtig og kreativ udveksling, som fortsætter længe efter Summer Session.

 

Summer Session samler hvert år omkring 60 musikere (hovedsageligt fra Danmark) i en uge for at jamme sammen og lade sig inspirere af hinanden samt bo og spise i fællesskab. Opholdet byder på masterclasses, workshops, koncerter og jamsessions, der ikke kun fremmer den kunstneriske udveksling, men også den personlige, og samtidig gør det muligt at knytte nye kontakter.
 
© JazzDanmark

Summer Session 2024

Summer Session 2024 blev afholdt på Krogerup Højskole nord for København fra den 4.-10. august. Summer Session 2024 fakultetet bestod af Mary Halvorson, Kresten Osgood + Cooper-Moore, David Murray, Kanoa Mendenhall, Joe Chambers og Samora Pinderhughes. Syv instruktører med stor diversitet i stilistiske udtryk og på tværs af generationer. 

Goethe-Institut Dänemark og JazzDanmark havde fornøjelsen af at invitere en musiker fra Tyskland til at deltage i Summer Session 2024. Blandt de mange kvalificerede ansøgere er følgende blevet udvalgt:

 
 

Svetlana Marinchenko

Pianisten og komponisten Svetlana Marinchenko står foran en bygning i en by, og sollyset reflekteres af kameralinsen. Hendes hår er farvet rødt og titter frem under en sort kasket; hun har gule solbriller på. Privatbillede

Svetlana Marinchenko er pianist og komponist. Med en imponerende klaverteknik og gennemtænkte kompositioner, lige dele virtuost og melodisk, efterlades publikum dybt bevæget, når Marinchenko fortæller sin historie. Der er en tydelig indflydelse fra russisk klassisk musik, jazz og hiphop. Svetlana Marinchenkos seneste album med hendes trio SVM3, Between the times, har Niklas Lukassen på bas og Tobias Backhaus på trommer og blev udgivet i 2023 hos pladeselskabet Neuklang. Det næste album udkommer efter planen i 2025 og bliver med musikere fra Berlins improvisationsscene, Philip Dornbusch på trommer og Felix Henkelhausen på bas.

Svetlana Marinchenko er født i 1990 og voksede op i Moskva. Hun studerede på Mussorgsky College of Music i Sankt Petersborg og spillede derefter på adskillige festivaler og klubber i Rusland. Efter sit debutalbum Present Simple i 2015 fortsatte hun sine studier i München på Jazzinstituttet på Hochschule für Musik und Theater. Hun vandt førsteprisen i Jazz at Steinway Competition i 2016 og Kurt Maas Jazz Award i 2019. I 2021 blev Svetlana Marinchenko en del af Gutenberg Jazz Collective; ensemblet undervises af internationalt anerkendte jazzmusikere som bl.a. Lionel Loueke, Jeff Ballard, Larry Grenadier, Norma Winston, Sullivan Fortner og Ben Wendel. I dag bor og arbejder hun i Berlin.
 

Tidligere deltagere

Kontakt

Følg os