Hengameh Yaghoobifarah
Ministerium der Träume
Hengameh Yaghoobifarah (f. 1991) er et stærkt bud på én af politisk popkulturs mest spændende personaer. Debutromanen Ministerium der Träume er en flerstrenget identitetsroman fyldt med popmusik, ensomhed, plotdrevet fiktion og hardcore socialrealisme.
Af Ditte Hermansen
Ich hatte Maman geschworen, Nush niemals aus den Augen zu lassen. Aber was sollte ich tun, wenn sie nicht mit mir kommen wollte?
Hengameh Yaghoobifarah (f. 1991, them/they) er en persona i tysk venstreorienteret popkultur. Zwischen Provokation und Pop præciserer Spiegel. Udover at være redaktør på magasinet Missy, fast skribent hos TAZ, social-media-kriger under @habibitus samt DJ om aftenen, er Yaghoobifarah nu også forfatter og
debuterede med Ministerium der Träume i år. Yaghoobifarah gjorde sig særligt bemærket sidste år, da en satirisk klumme i TAZ endte med en politianmeldelse i kategorien Volksverhetzung: Klummen bar titlen All cops are berufsunfähig og tager os med ind i tankeeksperimentet: hvor ville betjente arbejde, hvis man afskaffede politiet? Med let skjult ironisk kritik ender Yaghoobifarah med at foreslå ’Mülldeponie’ som en passende endestation, hvilket fik både politi og Horst Seehofer til at tage affære, alt imens vores klummeskribent færdiggjorde manus om søstrene Nasrin og Nushir og en langt mere udfoldet pointe.
Ensomhed og popmusik, mordgåde og søstersolidaritet
Yaghoobifarah har skrevet en identitetsroman, der er overraskende plotdrevet. Vi starter midt i smerten, da politiet banker på Nas’ dør i Berlin, og fortæller hende, at hendes søster Nush er død i en bilulykke. Verden ramler, men må hurtigt stykkes sammen igen, da Nas står tilbage med ansvaret for sin teenager-niece, jobbet som dørvagt på en queerbar, forældremøder, barndomstraumer, en evigt skuffet mor og ikke mindst fornemmelsen af, at Nushs død ikke var en ulykke.
Ministerium der Träume handler om rigtig meget. Der er rammehistorien om familiens flugt fra Teheran i starten af 80’erne, der er sporet om at vokse op i Lübeck med iransk baggrund og en voksende højrefløj: at være på flugt midt i mellem kandiserede æbler og menneskemængder til Jahrmarkt; Entsetzt guckten wir uns an, formten mit dem Mund stumme Sätze mit denen wir eine noch so labile Strategie zu entwickeln versuchten. Ich behielt die Typen im Blick, die jetzt in eine hitzige Diskussion darüber eingetaucht waren, ob ihre deutschen Schwänze es überhaupt wert waren, in uns hineingesteckt zu werden oder nicht.
Og der er stemmer fra fortiden, man ikke kan flygte fra. Tempoet i romanen er lige så forvirrende som dens flirt med genretræk, der pendles mellem lange stemningsbeskrivelser og fortællende flashbacks til et hæsblæsende krimispor med kidnapning og katastrofe. For mig er Yaghoobifarahs poppede alvor romanens styrke, sarkasmen og vreden, som fx denne ejendommelige beskrivelse af pigerne i klassen: Für mich waren das alles Pferdemädchen, selbst wenn sie nicht ritten.
Gæstestjerner som Prince, Rihanna og Frank Ocean skaber et baggrundstæppe til den kærlighedshistorie, som i sidste ende handler om søsterskab. Skulle man tilføje et 'aber' dabei, er romanen måske i overkanten ambitiøs i sin flersporede fortælling, og selv om jeg synes, den skarpe Kartoffel-kritik i racismesporet, queer-fortællingen, flugten fra Teheran, ensomhed og tab er relativt smooth foldet ud i et skønt poppet sprog à la Sie pustete den Rauch aus und signalisierte mir, einfach das Fenster aufzumachen und nichts weiter zu sagen über das Sommermärchen, das zur German Horrorstory werden sollte, så føles krimifortællingen en anelse forceret og upbeat til sidst. Jeg vil dog stadig anbefale Ministerium der Träume og måske især at tjekke lidt op på Yaghoobifarah, der producerer twitterpost, artikler podcast osv. med lynets hast!