Fra avant-garde til mainstream.
Den moderne tyske comic
Selvom det har taget mange år ser man i dag en opblomstring inden for den tyske tegneserie, hvor der udkommer mange spændende, levende værker. Utroligt nok, den store befolkning taget i betragtning, har Tyskland, historisk set, ikke udgivet særlig mange originale tegneserier. Den fransk-belgiske tradition har domineret i Europa, mens man i Amerika og Japan i høj grad har haft nok i egne udgivelser.
Af Dennis Jacob Rosenfeld
Tegneserier er i Tyskland i mange år blevet opfattet som værende enten kommercielt ragelse, eller noget kun egnet for børn. Begge dele er en simplificering af de mange muligheder der ligger i denne kunstform. Denne manglende interesse, især fra respekterede tyske medier, har gjort at mange forlag har holdt sig fra at udgive originale tyske tegneserier. Dette har bevirket et marked, der i høj grad har været præget af amerikanske udgivelser i oversættelse, særligt de mest populære superhelte-tegneserier fra forlagene Marvel og DC.
På samme vis som censurordningen, indført i USA i 1950’erne, skabte en amerikansk undergrundstegneserie-bevægelse, var det før murens fald især i Østtyskland at der opstod en sprudlende og kreativ tegneseriebevægelse der beskæftigede sig med denne uglesete kunstform. Først efter foreningen af Øst- og Vesttyskland begynder den originale tyske tegneseriekunst at have bedre eksistensvilkår. Kunstnere fra undergrunden kommer frem i lyset, og lige pludselig er det ikke kun oversættelser af udenlandske tegneserier som er tilgængelige, men originale værker der tager udgangspunkt i det liv og det samfund som omgiver læseren i Tyskland.
Personlige beretninger
Den biografiske og selvbiografiske tegneserie vinder fra slutningen af 80’erne hurtigt indpas på markedet, og forlæggerne tager også begejstret ’graphic novel’- begrebet til sig, og især denne kategori af udgivelser bliver populær. En lang række værker der beskæftiger sig med Tysklands historie, og begivenheder som var utænkelige at omtale få år forinden, finder nu pludselig vej ind i tegneserierne, for eksempel tiden før, under og efter 2. Verdenskrig. Selvom der bliver skævet til udlandet og til amerikanske kunstnere som Will Eisner, Art Spiegelman, og Robert Crumb, er der stadig en tysk originalitet i både tegne- og fortællestilen i de nye tegneserier der skabes.I 1984 indstiftes Max & Moritz Prize som del af tegneseriesalonen der afholdes hvert andet år i Erlangen. Det første år uddeles der tre priser, men ganske kort tid efter vokser antallet af kategorier indtil det nuværende som ligger omkring 9-10 stykker. Det er tydeligt at der sker noget med prisen, og dens variationer i 1990’erne. Den foreløbige kulmination i kampen for accepten af tegneserier som kunstform i Tyskland kommer i 2013 på den internationale litteraturfestival i Berlin, hvor en større gruppe kreative aktører skriver under på et tegneseriemanifest der deklarerer at ”Tegneserier er kunst”. En af hovedpointerne i manifestet er at tegneserier ligestilles med andre kunstformer og dermed også berettiges til kunststøtte fra private og statslige kilder.
Fra avant-garde til mainstream
Efter murens fald fik de tyske tegnere skabt en distinkt tysk stil som man stadig ser i dag. Der er på mange måder tale om en simpel streg. Ligeledes har en stil, inspireret af grafisk design vundet frem, hvor værkerne antager et naivistisk, plakat-lignende udtryk. Hermed ikke sagt at alle tyske tegneserier har samme streg, men på samme måde som at amerikanerne, franskmændene/belgierne og japanerne har en streg der i mange tilfælde afslører værkets oprindelsesland, kan man se, at det samme er ved at ske for de tyske værker. Hvor de store forlag i USA altid har udgivet tegneserier med høj frekvens, og forsat gør det, er det tyske tegneseriemiljø præget af Auteur-tanken, der indebærer at forfatter og tegner er den samme. I Tyskland ser man i langt mindre grad at udgivere sætter tegnere og forfattere sammen.I takt med at den tyske befolkning har taget tegneserier til sig som en kunstform der kan mere end blot at underholde børn, er der også blevet plads til eksperimenterende og avantgardistiske tegneserier der leger med udtryk og form. De mere krævende og komplekse værker finder ikke blot deres vej til markedet, de begynder også at optræde i oversættelse udenfor Tyskland. Samtidig bliver den tyske presse mere opmærksom på kunstformen og begynder at anmelde den på lige fod med litteratur og film. Det er også blevet populært at adaptere bøger til tegneserieformen, og der findes adskillige stærke tegneserier som tager udgangspunkt i, og på fantastisk vis nuancerer, skrevne værker.