Ronya Othmann
Die Sommer

Du darfst diese Geschichte nicht vergessen, sagte der Vater, das ist deine Geschichte Leyla.
Ronya Othmann (f. 1993) har skrevet en lavendel-lilla roman om at vokse op i nærheden af München med barndommens somre og det hele-halve hjerte i et Syrien, der falder sammen.

Af Ditte Hermansen

Othmann er, ligesom sin hovedkarakter, barn af en kurdisk far og en tysk mor. Hun har studeret litteratur i Biel og i Leipzig og har vundet flere priser; både for tidligere publiceret lyrik og for debutromanen Die Sommer fra sidste år.
 
Jeden Sommer flogen sie in das Land, in dem der Vater aufgewachsen war. Sådan møder vi Leyla, der hurtigt lærer os om landet med de to navne: familienavnet Kurdistan og det officielle navn Syrien. Hver eneste sommer koger bedstemor supper på hønerne, imens bedstefar sidder på gårdspladsen med ristede solsikkekerner. Leyla leger med kusinerne og spejder ud over det golde landskab mellem bakkerne. Hjemme i Sydtyskland forstår hun ikke, hvorfor hun ikke kan finde Kurdistan på en globus.

I romanens første del fortæller Leylas far hende en historie, der også er hendes. Om rejsen til Almanya, om de muligheder hun har, som hun skal værne om. I 2011 går Leyla i gymnasiet og folk går på gaden i Daraa. Foran fjernsynet drømmer faren om et frit Syrien, mens uroen spredes og familien beslutter at blive i Almanya denne sommer.

Danse eller dø

Der er mange skarpe kanter, konfliktpunkter og usagt smerte i Leylas fortælling. I takt med, at begivenhederne i Syrien forvandler sig fra håb om frihed til rædsel og flugt - Wann hörte man auf von einer Revolution zu sprechen, wann begann man, von Krieg zu reden? - tager Leyla til badesøen, forelæsninger, sommerfest hos veninderne. Hun forelsker sig, får hjertet knust og græder skiftevis over det og over videoer på YouTube, hvor barndommens land lider.

Othmann lader scenerne forløber i et langsomt tempo, men lader af og til scenesymbolik tale med store bogstaver. Fx da det går op for Leyla, at hun dansede natten væk, imens hendes fætter blev skudt i en krig. De små og store katastrofer mestres af Othmann; fra caféscenen, hvor hendes veninder faktisk ikke orker at høre mere om Aleppo til morens møde med tysk bureaukrati og afslag på familiesammenføring: Droh ihnen mit Presse, sagte Leyla. Schreib ihnen, unsere Familie ist in Gefahr. Sag, dass wir an die Öffentlichkeit gehen. An welche Öffentlichkeit sollen wir denn gehen, sagte die Mutter.

Othmann skriver med en længsel og en velkendt passiv vrede, der ulmer under et slør af magtesløshed. Fra bedstemors landsby i et start 00’er Syrien summer af liv; Das Bellen der Hunde im Dorf, das Klopfen der Öl-Pumpen wie ihr eigener Herzschlag, til en iturevet virkelighed og en bedstemor på flugt i Tyskland, hvor hun ikke forstår, hvorfor naboerne ikke kommer til te. Leyla er forvirret og genkendeligt ubeslutsom – alt det, som Othmanns prosa ikke er, og derfor giver jeg Die Sommer mine varmeste anbefalinger. Othmanns næste udgivelse er en digtsamling med titlen die verbrechen, der udkom hos Hanser i oktober.