100 år med Bauhaus
Otte ting, du bør vide om Bauhaus
![Gruppebillede af Bauhausmesteren i Dessau (1926) Gruppebillede af Bauhausmesteren i Dessau (1926). Fra venstre mod højre: Josef Albers, Hinnerk Scheper, Georg Muche, László Moholy-Nagy, Herbert Bayer, Joost Schmidt, Walter Gropius, Marcel Breuer, Wassily Kandinsky, Paul Klee, Lyonel Feininger, Gunta Stölzl og Oskar Schlemmer.](/resources/files/jpg743/aufmacher-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Spartansk design, enkelhed og effektivitet – hvordan Bauhaus ville forandre livet.
Af Nadine Berghausen
Utopien om det nye menneske
At fremme fællesskabet gennem kunst – hverken mere eller mindre end det var Bauhaus’ erklærede mål. Man undervurderede ikke sig selv. Bauhaus drømte om at tjene ”det nye menneske” med sin anvendte kunst. For Bauhaus’ første direktør og grundlægger betød det blandt andet at knytte forskellige kunst- og håndværksdiscipliner tæt sammen. De skabte genstande skulle tilpasses produktionsprocessen, så de var billige og hurtige at producere. Godt design skulle igen være overkommeligt i Tyskland, hvis økonomi var i bund efter krigen.Bauhaus’ ånd
Det lyder måske som et fredeligt kunstnerfællesskab. Forestil dig, hvis man i dag satte en anset grafisk designer, arkitekt, modeskaber, dj, performancekunstner og fotograf sammen på en skole langt væk fra alt, hvor de for begrænsede midler skulle leve, lære og udvikle nye ideer om et bedre samfund. Men virkeligheden i Weimar var langt fra et harmonisk og kreativt kollektiv. Man kunne ikke blive enig om noget som helst, fortalte maleren Josef Albers. ”Når Wassily Kandinsky sagde ja, sagde jeg nej, og når han sagde nej, sagde jeg ja.” Dette kunstneriske kaos var præcis det, Gropius ønskede sig på sin skole: ”Målet med Bauhaus er netop ingen stil, intet system, ingen dogmer eller kanon, ingen opskrift og ingen mode! Det skal være levende, så længe det ikke hænger fast i en form, men søger livets fluidum bag den foranderlige form!”Fra designrevolution til arkitektskole
Bauhaus’ første station i Weimar (1919-1925) var præget af opbrudsstemning og virkelyst. Gropius forsøgte at samle ideer og at opbygge værksteder. Hvor man stadig eksperimenterede med ideer i Weimar, forsøgte direktør nummer to, Hannes Meyer, at spare i Dessau (1925-1932). Der manglede penge til at spekulere i grundfarver og -former, så der skulle fokuseres på udvikling af socialt byggeri. Meyer talte om en ”proletarisering” af Bauhaus. Under ledelse af Ludwig van der Rohe, endelig i Berlin (1932-1933), brød man helt med den oprindelige ide, synergieffekten mellem kunstdisciplinerne. Bauhaus blev til en arkitektskole.![Gruppebillede af Bauhausmesteren i Dessau (1926). Gruppebillede af Bauhausmesteren i Dessau (1926). Fra venstre mod højre: Josef Albers, Hinnerk Scheper, Georg Muche, László Moholy-Nagy, Herbert Bayer, Joost Schmidt, Walter Gropius, Marcel Breuer, Wassily Kandinsky, Paul Klee, Lyonel Feininger, Gunta Stölzl og Oskar Schlemmer.](/resources/files/jpg743/artikelbild1-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Med små bogstaver
![Bauhausplakat fra 1929 Bauhausplakat fra 1929](/resources/files/jpg743/artikelbild2-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Kvinder i Bauhaus
![Gruppebillede fra Gunta Stölzls væveklasse (med slips) omkring 1927 Gruppebillede fra Gunta Stölzls væveklasse (med slips) omkring 1927](/resources/files/jpg743/artikelbild3-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Vilde udklædningsfester
Hvis man tror, at Bauhaus var et helle for alvorlige avantgardister, som ikke havde andet i hovedet end geometriske former og abstrakte formler, tager man fejl. Bauhaus skabte ikke kun opstandelse med sit enkle og revolutionære design, men også med sine legendariske temafester og danse- og teateraftener. Man arbejdede i ugevis på ekstravagante kostumer, lavede parykker og øvede sig på danse. På scenen kom stykker som det Figurale Kabinett, en parodi på fremskridt og teknologi, og den Triadische Ballet, en grotesk blanding af dans, skuespil og pantomime. Den stringente Bauhausstil var blot ét aspekt af livet i Weimar, Dessau og Berlin.![Bauhauskapel, 1930 Bauhauskapel, 1930](/resources/files/jpg743/artikelbild4-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Spot
Bauhaus skulle ikke vente længe på at blive hånet for deres usædvanlige ideer og traditionsbrud. Filosoffen Theodor W. Adorno kaldte huse med fladt tag for ”konservesdåser”, den hollandske maler Theo van Doesburg påstod, at Bauhaus lavede ”ekspressionistisk syltetøj”, og filosoffen Ernst Bloch mente slet og ret, at kunsten var ”ansigtsløs”. Dette drilleri må man højst sandsynligt betragte som en del af succesen.![Hus med fladt tag, bygget 1926/27, i Bauhaus-kolonien Dessau-Törten Hus med fladt tag, bygget 1926/27, i Bauhaus-kolonien Dessau-Törten](/resources/files/jpg743/artikelbild5-formatkey-jpg-w320m.jpg)