Torsdag, 23. februar 2023
Virtuel tysklærerdag for Nordvesteuropa

Karim Fereidooni beskæftiger sig i sit foredrag med opfattelserne af ‘normalitet’ i vores samfund og i forskellige uddannelsesinstitutioner. Han problematiserer denne konstruktionsproces, idet den forårsager eksklusion. Han fremstiller endvidere forskellige teorier om og studier af diversitetsbevidsthed og præsenterer nogle tiltag, der er udviklet til at håndtere diversitet på en konstruktiv måde.
 

Prof. Dr. Karim Fereidooni er professor i socialvidenskabelig dannelsesdidaktik på Ruhr-universitetet i Bochum. Fokuspunkterne for hans arbejde er: racismekritik i pædagogiske institutioner, skoleforskning og politisk dannelse i
migrationssamfundet og diversitetsbevidst læreruddannelse. Derudover har han i 2020 til 2021 rådgivet den tyske regering som medlem af dens udvalg til bekæmpelse af højreekstremisme og racisme og har siden 2021 rådgivet det tyske ministerium for indenrigs- hjemstavns- og byggeanliggender som en del af en uafhængig kreds af eksperter inden for problemstillingen muslimfjendtlighed. Han har endvidere rådgivet det tyske ministerium for uddannelse og forskning i spørgsmålet om integration gennem uddannelse som led i den nationale handlingsplan for integration.
Desuden åbnede han den tyske regerings 13. integrationsmøde 09.03.2021 med en hovedtale med temaet “Fremme af diversitet, medindflydelse og deltagelse: Succesfaktorer for integration og sammenhold”. Den 26.11.2021 modtog dr. Karim Fereidooni Walter-Jacobsen-prisen i kategorien “innovation” fra den tyske forening for politisk dannelse (Deutsche Vereinigung für Politische Bildung). Prisen blev givet til Fereidooni for innovativ forskning og hans forankring af racismekritikken i den politiske dannelsesdiskurs.



 

Foredraget af Nina Simon undersøger spørgsmålet om, på hvilke præmisser man kan sikre en racismekritisk fagdidakik i undervisningen, og hvilke udfordringer der er forbundet med det.
Udgangspunktet for hendes betragtning er nødvendigheden af racismekritiske perspektiver på racismerelevante forhold i fagdidaktikken, som indtil nu kun har været marginalt repræsenterede, og desuden fastslås det, at fagdidaktikker, ud over at generere videnskabelige erkendelser, også har til opgave at oversætte disse til praksisforslag til brug i undervisningen.
Ved hjælp af racismekritiske fagdidaktikker får seminariestuderende, praktikanter og lærere en tilgang til dette tema til praksis i undervisningen.
Nina Simon underbygger sine teser med forklaringer af racisme og racismekritik samt en fortale for en teoretisk informeret, kritisk-refleksiv fagdidaktik, der definerer sig som kulturvidenskab.
 

Prof. Dr. Nina Simon er professor i tysk som fremmedsprog/andetsprog med fokus på kulturstudier ved Herder-Instituttet ved universitetet i Leipzig. I München har hun studeret fagene tysk, tysk som andetsprog, samfundsfag og skuespil med henblik på undervisning i gymnasiet, og hun har især undervist i tysk som andetsprog i forskellige skoleformer.
Hun blev ph.d. på en afhandling om (u)muligheden af en antiautoritær (tysk)(skole)didaktik ((Un)Möglichkeit herrschaftskritischer (Deutsch)(Hochschul)Didaktik). Hun arbejder med problemstillinger omkring tysk som fremmedsprog inden for Cultural Studies-traditionen og er bestyrelsesmedlem i foreningen for migrationspædagogisk tosprogsdidaktik (Verein Migrationspädagogische Zweitsprachdidaktik) og er talsperson for gruppen for kulturel dannelse og diversitet i netværket for forskning og kulturel dannelse (Netzwerk Forschung Kulturelle Bildung).

Goethe-Instituttet og tysklærere i forskellige lande rundt om i verden står dagligt over for den udfordring, at undervisningsmaterialer (lærebøger, arbejdsark, eksamensmaterialer osv.) ofte er meget traditionelle og stereotype. I mange tilfælde afspejler de således ikke dagens samfund, men fastholder fordommene og marginaliserer en del af vores medborgere.
Spørgsmålet om at give et så autentisk og mangfoldigt billede af samfundet som muligt er imidlertid ikke uvæsentligt for undervisningen. I sit foredrag bruger Josephine Apraku sin egen forskning i lærebøger til at vise, hvilke spørgsmål der hjælper med at identificere stereotyper og diskrimination, og hvordan lærere kan arbejde "divers" med de materialer, de har til rådighed.

Josephine Apraku er forsker i afrikanske studier og foredragsholder i intersektionel racismekritisk uddannelse. Som underviser har Josephine Apraku bl.a. undervist på Alice Salomon University of Applied Sciences og Humboldt Universitetet i Berlin, og hun har været klummeskriver for tidskrifter som EDITION F og Missy Magazine.

“Lookisme” betegner diskriminering på grund af udseende. Mennesker, som ikke lever op til samfundsbestemte krops- og skønhedsnormer, oplever strukturel diskriminering, udelukkelse eller vold, og er mindre synlige eller slet ikke synlige i offentligheden. Lookisme kan have alvorlige konsekvenser for unges identitetsdannelse.
Hvordan kommer lookisme til udtryk i skolen? Hvordan kan vi støtte og styrke eleverne i deres selvtillid og kropslige selvbestemmelse? Hvordan kan vi normalisere diversitet med hensyn til kropsformer og udseende? Udgangspunktet for dette foredrag er ideen om allerede på et tidligt tidspunkt at rette blikket mod mangfoldigheden af kropsformer og sprede det budskab, at alle kroppe er gode kroppe, og at skønhed også skal betragtes alsidigt – og at den måske ikke er så vigtig igen. Princippet om alle menneskers ligeværd er ikke bare en del af grund- og menneskerettighederne, men er også tæt forbundet med princippet om universel forebyggelse. Kun den, der føler sig tryg, anerkendt og repræsenteret i sit læringsmiljø, og som dermed trives, kan udfolde sig selv og sit potentiale til fulde, videreudvikle sig og opbygge gode sociale relationer.
 

Nikola Poitzmann deltager i det hessiske kulturministeries projekt "Voldsforebyggelse og demokratiundervisning". Hun er diversity-instruktør, systemisk rådgiver, ekspert i forebyggelse og intervention inden for seksualiseret vold, seksualunderviser, proceskonsulent inden for udvikling af forebyggelseskoncepter, demokratiunderviser, organisationsudvikler og instruktør i voldsfri kommunikation.

Trods de heterogene kulturer inden for landets grænser har Tyskland længe opfattet sig selv som en hvid, kristen nation. Men også for mennesker af afrikansk afstamning har Tyskland i perioder været et nødvendigt og attraktivt mål. Derudover har tyskernes tendens til at fremstille sig selv som hvide hverken hindret dem i at acceptere eller fejre den sorte kultur.
Fra kolonialismens tidsalder til nutiden har det at være sort både udgjort en tiltrækningskraft og en fare for tyskerne, især for dem, der anså den sorte kultur for at være en udfordring for den “gamle verdens” traditioner.
I denne workshop undersøger vi den afroamerikanske kulturs indflydelse på Tyskland fra det 19. århundrede til i dag og reflekterer over følgende spørgsmål: Hvordan kan man forklare tyskernes historiske angst og samtidig kærlighed til det at være sort? Hvordan har mange sorte intellektuelle og kunstnere reageret på denne gådefulde binaritet? Hvordan har konstruktionen af ‘blackness’ i Tyskland ændret sig i kraft af historiske forskydninger, f.eks. fra kolonialisme til postkolonialisme og fra nationalstat til europæisk union?
 

Priscilla Layne er adjungeret professer i tysk og adjungeret professor i African, African American and Diaspora Studies ved University of North Carolina at Chapel Hill. Hendes bog White Rebels in Black: German Appropriation of Black Popular Culture blev udgivet i 2018 på University of Michigan Press. Ud over publikationer om tyrkisk-tysk kultur, oversættelse og punk og film oversatte hun for nylig Olivia Wenzels debutroman 1000 Serpentinen Angst fra tysk til engelsk. For tiden skriver hun på et manuskript om afrotysk afrofuturisme og en kritisk guide til Rainer Maria Fassbinders film Maria Brauns ægteskab.

Tilmelding til arrangementet sker nedenfor via tilmeldingsblanketten. Du modtager en bekræftelse på mail.

En uge inden Tysklærerdagen modtager du adgangsoplysningerne og et link til arrangementet.

Hele arrangementet er på tysk. Vi anbefaler, at interesserede som minimum har sprogniveau B1 for at deltage i arrangementet.
 

Nej. Du skal ikke tilmelde dig de enkelte foredrag på forhånd. Opdelingen til foredragene, som afholdes parallelt, sker på selve dagen. Der er ikke begrænsning på antallet af deltagere til de enkelte foredrag.

Arrangementet er gratis.