Anna Konstantinova
”Alexa, findes der kendte filmatiseringer af Thomas Mann? – Ja, Thomas er en mand.”

Samtaler med sprogassistancesystemer: Muligheder og forhindringer for e-learning

Kunstig intelligens, som f.eks. Apples assistentsystem Siri eller Amazons Alexa, gør sit indtog i vores hverdag, og chatbots og sociale bots, som Twitter-botten Tay, har indflydelse på offentlige diskurser. Her opstår der en helt ny form for dialogicitet, som vi knap nok forstår.
 
Arbejdsgruppen AI + sprog forbinder metodiske tilgange til analysen af menneske-maskine-interaktioner, der går lige fra kvalitativ samtaleforskning og kvantitative korpusmetoder til psykolingvistiske og fonologiske eksperimentdesigns.
 
Først via de metodologisk konsistent sammenførte tilgange kan der opnås en meningsfuld første beskrivelse af denne nye form for dialogicitet på forskellige lingvistiske niveauer (fonologi, ordforråd, syntaks, semantik, dialogkohærens, brugerperception, medielingvistiske faktorer). Denne første beskrivelse kan og bør altid være grundlag for enhver form for diskussion om mulighederne og farerne ved disse innovative teknologier. I sidste trin afprøver vi også anvendeligheden af vores forskningsresultater i nye bots, som vi evaluerer i brugbarhedsundersøgelser ud fra deres side.
 
I foredraget kommer vi ind på følgende:

  • Hvad udgør en dialog?
  • Hvad er ikke en dialog?
  • Hvordan reagerer brugere på det virtuelle ”overfor”? (baseret på undersøgelserne fra arbejdsgruppen AI og sprog)
  • Hvad er mulighederne og forhindringerne for e-learning?

Se videoen




Anna Konstantinova © © Anna Konstantinova Anna Konstantinova © Anna Konstantinova
Anna Konstantinova
er doktorand inden for doktorgradsprogrammet ”Empirisk og anvendt sprogvidenskab” ved Wilhelms-Universität Münster (WWU Münster) i Westfalen.
Forskning og undervisning ved det germanistiske institut ved WWU Münster omfatter emner som lingvistisk big-data-analyse, lingvistisk AI-forskning og design af sprogasisstancesystemer.

Anna Konstantinova har siden 2018 været en del af arbejdsgruppen “Kunstig intelligens og sprog” under ledelse af Dr. Netaya Lotze. Arbejdsgruppen undersøger dialogen mellem menneske og sprogassistancesystemer, og Anna Konstantinova er her specialiseret i sprogvidenskabelige aspekter af modersmål og fremmedsprog hos brugerne af disse systemer. Hendes bidrag til konferencen er opstået i samarbejde med Dr. Netanya Lotze.

Dr. Netaya Lotze © © Netaya Lotze Dr. Netaya Lotze © Netaya Lotze
Dr. Netaya Lotze
er sprogforsker med fokus på "nye medier” og leder af arbejdsgruppen ”Kunstig intelligens og sprog” ved Wilhelms-Universität Münster (WWU Münster) i Westfalen. I øjeblikket beskæftiger hun sig med den sproglige etablering af identitet i form af nicknames og varetager et professorat inden for skriftlingvistik ved Universität Hamburg.

Hun skrev sin doktordisputats inden for området menneske-maskine-interaktion med kunstige dialogsystemer (chatbots) som stipendiat ved Friedrich-Ebert-Stiftung og Norddeutsches Exzellenznetwerk (NEN). Indtil 2015 arbejdede hun ved Leibniz Universität Hannover som forskningsassistent for Prof. Dr. Peter Schlobinski inden for internetbaseret kommunikation og i den forbindelse først og fremmest inden for sprog på sociale medie-platforme (projektet ”Microblogs Global), korpuslingvistik og big-data-analyse samt ungdomssprog og e-learning-applikationer.


 

Top