Dokumentarfilm
Dancing Pina
København Danser & CPH DOX
Pina Bausch var en af de mest indflydelsesrige koreografer i det 20. århundrede. Da hun døde i 2009, efterlod hun sig 55 koreografier. I sin film Dancing Pina forsøger filminstruktør Florian Heinzen-Ziob at finde ud af, hvordan to meget forskellige ensembler i dag forholder sig til to tidlige værker af Pina Bausch fra 1970erne.
Mens balletkompagniet øver stykket Ifigenia i Tauris på Semperoper i Dresden, arbejder dansere fra en række afrikanske lande med balletten Le Sacre du Printemps på École des Sables i en fiskerby nær Dakar. De ledes af medlemmer af Wuppertal Tanztheater, som har arbejdet direkte med Pina Bausch. De unge dansere finder ud af, at Pina Bausch ikke bare kan kopieres. Danserne skal opleve koreografierne på ny og det med deres egne kroppe og historier. Det munder ud i en fascinerende metamorfose: Mens danserne ændrer Pina Bauschs værker på baggrund af streetdance, klassisk ballet og traditionelle og moderne afrikanske danse, ændrer Pina Bauschs koreografier danserne.
Dancing Pina er en berusende film, der synliggør dansens universelle kraft.
Filmvisninger:
16. marts kl 19.30 i Big Bio Nordhavn inkl. talk med instruktøren Florian Heinzen-ZiobBilletter:
20. marts kl. 16:30 på Aveny Teatret med intro v/ Annette Kruse Scharling om Pina og hendes bevægelsessprog inkl. bevægelse i foyeren
Billetter:
25. marts kl. 14 i Grand Teatret inkl. talk med Malou Airaudo
Billetter:
Detaljer
Big Bio Nordhavn
Hamborg Pl. 6
2150 København