Forfattersamtale
Meet the Author #27: Daniela Dröscher
![Daniela Dröscher Forfatteren Daniela Dröscher står med armene over kors foran en betonvæg. Hun har brunt, krøllet hår bundet op i nakken og er iført en trøje med geometriske mønstre i lyseblå, turkis, orange og pink.](/resources/files/jpg1207/daniela-droescher-quer--carolin-saage-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Lügen über meine Mutter
Vi glæder os meget til at byde Daniela Dröscher velkommen til det næste arrangement i Meet the Author-rækken. Hun deltager i online-eventet fra Island, hvor hun i maj opholder sig som Goethe-Instituttets Writer in Residence. Hendes roman Lügen über meine Mutter er en vred og rørende bog, men også et nådesløst opgør med det patriarkalske samfund. Det danske publikum kan allerede nu se frem til en oversættelse af romanen, som udkommer på Straarup & Co.
Som altid er alle hjerteligt velkomne til at deltage i live-online-begivenheden, og det er ikke nogen forudsætning at have læst bogen på forhånd. Deltagelse er gratis, og eventet finder sted på tysk.
Lügen über meine mutter
Daniela Dröscher fortæller om sin opvækst i en familie, hvor ét emne gennemsyrer alt: morens kropsvægt. Er denne smukke, egenrådige, utilregnelige kvinde for tyk? Har hun virkelig brug for at tabe sig? Ja, det har hun. Det synes hendes mand i hvert fald. Og det får moren at vide, dag efter dag.![Daniela Dröscher: Lügen über meine Mutter Daniela Dröscher: Lügen über meine Mutter © © KiWi Verlag Daniela Dröscher: Lügen über meine Mutter](/resources/files/jpg1227/9783462001990-formatkey-jpg-w320m.jpg)
Daniela Dröscher
Daniela Dröscher er født i 1977, opvokset i Rheinland-Pfalz og bor i dag i Berlin. Hun skriver prosa, essays og teatertekster. Hendes debutroman Die Lichter des George Psalmanazar udkom på Berlin Verlag i 2009, efterfulgt af novellesamlingen Gloria, romanen Pola og erindringsbogen Zeige deine Klasse. Die Geschichte meiner sozialen Herkunft som udkom på Hoffmann & Campe i 2018. Hun har bl.a. modtaget Anna Seghers-prisen, arbejdsstipendiet fra Deutscher Literaturfonds og Robert Gernhardt-prisen i 2017..