Meet the Author
Khuê Phạm

Billedet viser forfatteren Khuê Phạm, en kvinde med langt, sort hår. Hun hviler sit ansigt i hænderne og ser direkte ind i kameraet.
© Alena Schmick

I forbindelse med serien #Vorzeichen taler forfatteren om sin roman "Wo auch immer ihr seid"

Online

Den 18. juni 2024 glæder vi os til at byde forfatteren Khuê Phạm velkommen til litteraturserien #Vorzeichen. Sammen vil vi diskutere hendes roman Wo auch immer ihr seid. Phạms roman skriver sig ind i en tradition, der fortæller om forældregenerationens indvandring til efterkrigstidens Tyskland og tilføjer et globalt perspektiv til tysk samtidslitteratur. Samtalen vil komme ind på emner som erindring og glemsel i litteraturen, og hvordan det er at researche og skrive på tværs af kontinenter.

Samtalen modereres af litteraturforsker og kritiker Maha El Hissy, som kuraterer serien #Vorzeichen på vegne af Goethe-Institutterne i Nordvesteuropa i 2024. Samtalen foregår på tysk og via Zoom. Som altid er det gratis at deltage, og alle er velkomne.


Wo auch immer ihr seid


Auf dem Bild ist das Buchcover von "Wo auch immer ihr seid" zu sehen, das Buch steht auf einer Steintreppe, im Hintergrund ist eine braun gestrichene Wand zu sehen, von der die Farbe abblättert. © © Goethe-Institut Dänemark/ Nanke Nicolaisen Wo auch immer ihr seid © Goethe-Institut Dänemark/ Nanke Nicolaisen
Det er en Facebookbesked, der fører jegfortælleren Kiềus’ familie fra Berlin til Californien. Da Kiềus bedstemor dør, mødes familiemedlemmerne, som bor på forskellige kontinenter, i USA for at læse testamentet. Disse begivenheder fører familien ud i svære samtaler, som afslører en længe skjult fortid, der udspillede sig under Vietnamkrigen.

Handlingen bevæger sig mellem Vietnam og Vesttyskland i 1960'erne og 1970'erne og skaber forbindelser til Berlin og Californien i dag. Den beretter om aspekter af protesterne mod Vietnamkrigen i 1968, Cambodja, Saigon, Ho Chi Minh City og transnationale og generationelle forbindelser mellem mennesker, hvis politiske synspunkter ikke kunne være mere forskellige.
 

citat

»Ich muss diese Geschichte mit einem Geständnis beginnen: Ich kann meinen eigenen Namen nicht aussprechen.«

Khuê Phạm: Wo auch immer ihr seid. btb, 2021.

Khuê Phạm

Khuê Phạm er en prisbelønnet vietnamesisk-tysk forfatter, som bor i Berlin. Hun er uddannet fra Goldsmiths College og London School of Economics and Political Science og arbejdede som freelancer for bl.a. The Guardian, før hun blev redaktør på Die Zeit. I 2012 udgav hun Wir neuen Deutschen (Rowohlt) sammen med Alice Bota og Özlem Topçu, som handler om børn af migranter og deres plads i Tyskland. Wo auch immer ihr seid udkom i 2021 hos forlaget btb.

 

#Vorzeichen

Onlineeventet er en del af serien #Vorzeichen. Wen, was und wie wir lesen. Serien belyser den mangfoldighed af tekster, skrivemåder og æstetikker, som opstår uden for hegemoniske kanoniseringsstrukturer, forholder sig kritisk til den litterære kanon og understreger vigtigheden af læsning som magtkritisk praksis. Ud over de litterære samtaler omfatter serien også seks onlineforelæsninger i krydsfeltet mellem litteraturvidenskab og det litterære kredsløb samt boganmeldelser, som bliver offentliggjort på Instagram i løbet af året. Du kan finde flere informationer om serien, kommende arrangementer og optagelser af arrangementer, der allerede har fundet sted, her

Detaljer

Sprog: Tysk
Pris: Gratis