Paneldebat
Kunstig intelligens

Mulighed eller forbandelse?

Stadig flere områder i vores liv gennemsyres allerede af kunstig intelligens. 
I løbet af konferencen får vi et overblik over, hvordan algoritmer allerede i dag bestemmer og ændrer vores liv og hverdag, og hvad vi sandsynligvis stadig har i vente. Også inden for sprogindlæring og sprogformidling er der allerede store udfordringer. 

I denne paneldiskussion bliver de her belyste aspekter endnu engang samlet og sammenholdt med hinanden. Er vi hjælpeløst prisgivet big data-koncernerne? Er demokrati bare en utopi? Hvilke samfundsmæssige forandringer bliver vi stillet overfor? Hvad skal der til for at træffe intelligente beslutninger her? Dette og andre spørgsmål vil vi belyse i fællesskab.

Publikum er meget velkommen til at deltage i diskussionen og stille spørgsmål. Diskussionen foregår på tysk.

Se videoen



Deltagere:

Julia Gundlach © © Julia Gundlach Julia Gundlach © Julia Gundlach
Julia Grundlach
arbejder med projektet Algoritmernes etik (Ethik der Algorithmen) hos Bertelsmann Stiftung og beskæftiger sig i den forbindelse især med algoritmiske systemers potentiale for almenvellet.
Tidligere var hun ved Det Tyske Forskningscenter for Kunstig Intelligens (Deutsches Forschungszentrum für Künstliche Intelligenz) ansvarlig for udbygning af internationale netværk for projektet Forum for digitale teknologier, der blev støttet af Det Tyske Erhvervsministerium. Som følge af sin kandidat i Public Policy ved Hertie School of Governance i Berlin har hun gennemført et praktikophold hos den erhvervspolitiske afdeling under Det Tyske Erhvervsministerium.


Holger Volland © © Manuel Rauch Holger Volland © Manuel Rauch
Hol­ger Volland bor i Frankfurt am Main og arbejder som kommunikationsekspert. Han er leder af Frankfurt Bogmesses ”Frankfurt Academy” og forsker som forfatter og docent i nye medie- og markedsføringsområder. 
Som forfatter til Die kreative Macht der Maschinen (Beltz, 2018) og Die Zukunft ist smart. Du auch? (Random House/Goldmann, 2021) samt mange fagartikler undersøger han konsekvenserne af kunstig intelligens og digitalisering for kultur og samfund. Han holder mange foredrag om emnerne digitalisering, kunstig intelligens og nye teknologiers indflydelse på det kulturelle og kreative område: www.holgervolland.com.


Thomas Strasser © © Thomas Strasser Thomas Strasser © Thomas Strasser
Prof. Dr. Thomas Strasser er universitetsprofessor i fremmedsprogsdidaktik og teknologiunderstøttet læring/undervisning ved Pädagogische Hochschule Wien. Han efteruddanner undervisere, er fremmedsprogsdidaktiker, e-learning-konsulent for internationale uddannelsesinstitutioner samt forfatter og evaluator af videnskabelige publikationer.




Dr. Julia Kleeberger © © Kim Weber Dr. Julia Kleeberger © Kim Weber
Dr. Julia Kleeberger er medstifter og direktør for den almennyttige virksomhed Junge Tüftler med læringsplatformen TüftelAkademie samt virksomheden Form 21 GmbH. Som ekspert i nye og deltagelsesbaserede læringsformater hjælper hun sammen med sit team mennesker med at erhverve vigtige kompetencer (future skills) for at kunne deltage i det digitale samfund. Derved er der i hendes arbejde fokus på læring gennem forståelse.



Moderator:

Dr. Jeannette Neustadt © © Goethe-Institut Dr. Jeannette Neustadt © Goethe-Institut
I biblioteksafdelingen på Goethe-Instituttets hovedkontor i München står Dr. Jeanette Neustadt i spidsen for det to-årige projekt Generation A = algoritme, der beskæftiger sig med udfordringerne og mulighederne inden for kunstig intelligens. Allerede mens hun arbejdede som foredragsholder inden for billedkunst, beskæftigede hun sig indgående med den teknologiske udviklings indflydelse på kunsten samt refleksionen over denne udvikling via kunsten og kuraterede bl.a. udstillingen Games and Politics. Inden hun blev ansat ved Goethe-Instituttet arbejdede Jeanette Neustadt som kulturredaktør og koreograf på freelancebasis.
 

Top