IDT 2022
Stipendier

Grafisk billede til IDT 2022, hvor der står "Stipendienbewerbung jetzt offen!". © IDT

Bedre sent end aldrig: I 2022 bliver Den Internationale Tysklærerkonference IDT – verdens største kongres for tysk som fremmedsprog – afholdt i Wien. Fra den 15.-20. august 2022 kan tysklærere fra hele verden videreuddanne sig, udveksle erfaringer og networke under mottoet *mit.sprache.teil.haben.

Deltagelse

*mit.sprache.teil.haben gælder også for dig – del dine erfaringer, din viden, dine visioner for tysk med deltagere fra hele verden!!

Du har mulighed for at være med til at forme IDT med et indlæg i et af de følgende formater:

● Indlæg i en af de 55 sektioner   
● Poster-præsentation med Pecha-Kucha-foredrag   
● Science Slam (konkurrence i korte foredrag)   

Indlæggene skal være på tysk. Der kan ikke indsendes mere end et abstract pr. person, heller ikke i forskellige formater. Generelt forventes det, at indlægget orienterer sig mod nye forskningsresultater og den aktuelle diskussion inden for faget. Emnet bør anskues fra en interessant synsvinkel  og/eller tage undervisningspraktiske innovationer op.

For at deltage i IDT skal du inden den 15.09.2021 registrere dig på IDT' tilmeldingsside og der indsende dit abstract. Du får en tilbagemelding på accept af dit faglige indlæg den 18.01.2022.

Ansøgning om stipendium

Goethe-Instituttet i Danmark uddeler to stipendier til deltagelse i IDT 2022. Du kan ansøge med det samme og senest den 17.06.2021 ved at sende dit abstract og din udfyldte stipendieansøgning til angelika.theis@goethe.de.
Her finder du tilmeldingsblanketten:
 
Forudsætningen for at komme i betragtning til et stipendium er, at man er villig til at bidrage til IDT’s program med et eget indlæg, deltage i hele programmet for konferencen og ved et lokalt arrangement videreformidle den viden, som man har opnået på konferencen. Stipendiet er beregnet til rejse, deltagergebyr, indkvartering, forplejning og ugekort til den offentlige transport i Wien (ÖNV Wien). Stipendiet omfatter ikke deltagelse i de gebyrpligtige kulturprogrammer/udflugter. Gebyr for deltagelse heri skal betales til IDT senest den 15.08.2022.

Så snart du har modtaget et tilsagn om stipendiet, kan du indtil den 15.09.21 tilmelde dig konferencen via et særskilt link på IDT’s hjemmeside og efterfølgende indsende dit abstract her.

Vær opmærksom på, at du som stipendiat hos Goethe-Instituttet ikke samtidig kan modtage støtte via et andet stipendium (f.eks. DAAD).

Yderligere informationer

Yderligere oplysninger om tilmelding til konferencen, konferencegebyr, indsendelse af abstract, deltagersupport samt kvalitetskriterierne for indlæggene i de enkelte formater finder du her.