Salonsamtale Fremtrædelsens æstetik og politik

Juliane Vogel til venstre, Christian Benne til højre, begge fotos er sort-hvide. Juliane Vogel © Ines Njers | Christian Benne © Privat

To, 21.11.2024

Kl. 17:30 - 19:00

Goethe-Institut Dänemark

Juliane Vogel i samtale med Christian Benne

I kølvandet på den netop overståede amerikanske valgkamp diskuterer Juliane Vogel og Christian Benne fremtrædelsens æstetik og politik i et krydsfelt mellem litteratur, teater og valgkamp. Juliane Vogel har især beskæftiget sig med fremtrædelse som det øjeblik, der markerer overgangen til en scene, „aus einem Grund in die Sichtbarkeit“. Hvad kan man på baggrund af litteratur- og teatervidenskaben sige om fremtrædelsens funktion i vores samfund, og hvilke udfordringer den medfører?

Salonsamtalen foregår på tysk og starter kl. 17.30. Kl. 17 inviterer vi til et glas vin. Der er gratis entré, men tilmelding er påkrævet:
Juliane Vogel er professor i nyere tysk litteratur og litteraturvidenskab ved Universität Konstanz.
Hun har haft adskillige prestigefyldte gæsteprofessorater og stipendier, bl.a. ved Princeton, Chicago, Johns Hopkins, Wissenschaftskolleg i Berlin, i Paris og Firenze. Hun er medredaktør på et af de vigtigste internationale tidsskrifter inden for humaniora, Deutsche Vierteljahrsschrift für Literaturwissenschaft und Geistesgeschichte. I 2020 modtog hun Gottfried Wilhelm Leibniz-Preis (den vigtigste tyske forskningspris) “for et virke, der sætter historiske og systematiske standarder for kulturvidenskabeligt inspirerede og hermeneutisk orienterede litteratur- og teaterstudier med international bevågenhed”. Blandt mange forskningsområder er et af hendes fokuspunkter teaterkultur og det performative.

Christian Benne er professor i europæisk litteratur og idéhistorie (med fokus på tysk) ved Københavns Universitet. Han har været gæsteprofessor i USA, Heidelberg og Tokyo og har været fellow ved Morphomata Center for Advanced Studies i Köln. Han er bestyrelsesmedlem i forskellige selskaber og fonde, medlem af Academia Europaea og hovedredaktør for tidsskriftet Orbis Litterarum.

Tilbage