
SPIL: OPFINDERÅND
Rigtigt eller forkert? Selv store opfindere som Carl Benz og Wilhelm Röntgen har skullet træffe store og små beslutninger i deres liv. Spil spillet og vælg den rigtige vej for dem.
SPIL: IDÉKLIKKEREN
Hvem kan samle flest ideer? Hvem bliver først færdig? For hvert klik på elpæren får du en idé. Jo flere ideer du samler, desto hurtigere får du fyldt dit værksted med opfindere og opfindelser.

OPFINDELSER
-
Karl Ziegler, 1898-1973, kemiker og Nobelpristager
“Jeg startede som en vandrer, der drager af sted i et ukendt land.”
Karl Ziegler har ofte beskrevet sit livsværk som en lang rejse, han ikke kendte udgangen på. Det fremmede land, han udforskede, var kemien mellem metaller og kulstofforbindelser. Hans arbejde gjorde det muligt at masseproducere plasttyper som polyethylen og polypropylen. I 1963 fik han Nobelprisen i kemi.
-
Eicke Weber, *1949, fysiker og solenergiekspert
“Menneskeheden vil enten leve med vedvarende energi eller slet ikke.”
Hvordan kan vi udvinde energi uden at belaste miljøet og klimaet? Hvordan dækker vi det stigende behov? Tyskland satser på alternative energiformer som sol, vind og biomasse. Eicke Weber og hans forskerteam fra Fraunhofer Institut har flere verdensrekorder i optimal udnyttelse af solceller.
-
Konrad Zuse, 1910-1995, bygningsingeniør, opfinder og virksomhedsejer
“Jeg var simpelthen for doven til at regne selv.”
Papir, blyant og regnestok – i 1930’erne var en bygningsingeniørs dagligdag præget af komplekse, men samtidig ret ensformige beregninger. Konrad Zuse mente, at det kedelige arbejde lige så godt kunne udføres af en maskine. I 1941 konstruerede han den første funktionsdygtige computer i verden og kaldte den Z3.
-
Philipp Reis, 1834-1874, fysiker og opfinder
“Hesten spiser ikke agurkesalat.”
I 1860 foretog Philipp Reis det første langdistanceopkald. Ved demonstrationen af “Telephon” – som Reis kaldte sin opfindelse – valgte han en fuldstændig meningsløs sætning, som modtageren ikke kunne gætte ud fra sammenhængen. Således kunne Reis bevise, at det var muligt at sende beskeder gennem en elektrisk ledning.
-
Christiane Nüsslein-Volhard, *1942, biolog og Nobelpristager i medicin
“Livet er noget af det mest fascinerende, der findes.”
Hvordan opstår en kompleks ny organisme af en enkelt ægcelle? Dette spørgsmål har Max Planck-forskeren Christiane Nüsslein-Volhard beskæftiget sig med hele sit forskerliv. I 1995 fik hun, som den første tyske kvinde, Nobelprisen i medicin og fysiologi. Hendes arbejde har haft stor betydning for lægevidenskaben, blandt andet for kræftforskningen.
-
Friedrich Wilhelm Viktor Albert von Preußen, også kaldet kejser Wilhelm II, 1859–1941, tysk kejser 1888-1918
“Bilen er blot et forbigående fænomen. Jeg tror på hesten.”
Mange mennesker var i starten kritiske over for bilen. De fandt den for larmende og for hurtig. Kejser Wilhelm II var også skeptisk, men blev senere en begejstret bilist. Da han døde i 1941, blev der på verdensplan produceret omkring 5 millioner biler om året. I dag er tallet oppe på 90 millioner.
-
Stefan Hell, *1962, fysiker og Nobelpristager
“Jeg ville lave noget cool – noget som verden ikke havde regnet med.”
I 2014 modtog Max Planck-forskeren Stefan Hell Nobelprisen i kemi for at have udviklet STED-mikroskopien. Hans opfindelse gjorde det muligt at observere levende strukturer i nanoformat. Det har især haft betydning for hjerneforskningen.
Stefan Hell, *1962, fysiker og Nobelpristager
“Jeg ville lave noget cool – noget som verden ikke havde regnet med.”
I 2014 modtog Max Planck-forskeren Stefan Hell Nobelprisen i kemi for at have udviklet STED-mikroskopien. Hans opfindelse gjorde det muligt at observere levende strukturer i nanoformat. Det har især haft betydning for hjerneforskningen. -
Karl Ziegler, 1898-1973, kemiker og Nobelpristager
“Jeg startede som en vandrer, der drager af sted i et ukendt land.”
Karl Ziegler har ofte beskrevet sit livsværk som en lang rejse, han ikke kendte udgangen på. Det fremmede land, han udforskede, var kemien mellem metaller og kulstofforbindelser. Hans arbejde gjorde det muligt at masseproducere plasttyper som polyethylen og polypropylen. I 1963 fik han Nobelprisen i kemi.
-
Eicke Weber, *1949, fysiker og solenergiekspert
“Menneskeheden vil enten leve med vedvarende energi eller slet ikke.”
Hvordan kan vi udvinde energi uden at belaste miljøet og klimaet? Hvordan dækker vi det stigende behov? Tyskland satser på alternative energiformer som sol, vind og biomasse. Eicke Weber og hans forskerteam fra Fraunhofer Institut har flere verdensrekorder i optimal udnyttelse af solceller.

Made in Germany
Tyskland har altid været et land for idérige folk. Læs om 14 opfindelser fra Hamborg til München.Hamborg, 1969
Næsten alle går rundt med et eller flere chipkort på sig. Radiomekanikeren Jürgen Dethloff fra Hamborg var den første, der fik ideen med at lagre informationer på et kort. I 1969 søgte han patent på sit plastickort med integreret kredsløb.Her kan du læse mere

Hamborg
Chipkortet
Rostock, 1939
Det første jetfly i verden var en Heinkel He 178. Den var betydeligt hurtigere end propelmaskinerne på den tid. Drivkraften, en såkaldt turbojetmotor, var udviklet af fysikeren Hans Joachim Pabst von Ohain. I dag transporterer jetfly hvert år mere end fem milliarder mennesker rundt i verden.
Rostock
Jetmotoren
Berlin, 1935
I 1935 gik den unge ingeniør Konrad Zuse i gang med at bygge en programmerbar regnemaskine hjemme i sine forældres lejlighed i Berlin. Først i tredje forsøg, med Z3, fik han den til at fungere. Dermed blev maskinen, der var på størrelse med et klædeskab, den første computer i verden.Her kan du læse mere

Berlin
Computeren
Leipzig, 1650
I 1605 udkom verdens første ugeavis “Relation” i den dengang tyske by Strassbourg. Og der kom hurtigt flere aviser til. Europa befandt sig midt i Trediveårskrigen, og man ville gerne hurtigst muligt vide, hvad der skete rundt omkring. Den 1. juli 1650 fik Timotheus Ritzsch, der var bogtrykker i Leipzig, kongelig tilladelse til at udgive en avis seks gange om ugen. Hans “Einkommende Zeitungen” anses som det første dagblad i verden.
Leipzig
Det første dagblad
Wuppertal-Elberfeld, 1897
Den 10. august 1897 fremstillede kemikeren Felix Hoffmann for første gang ren acetylsalicylsyre (ASS) i firmaet Bayers laboratorier. Under navnet aspirin blev det nye medikament senere verdens kendteste lægemiddel. I dag fremstilles der over 50.000 tons aspirin om året. Det svarer i pilleform til en strækning fra Jorden til Månen – og tilbage igen!Her kan du læse mere

Wuppertal
Aspirin
Bonn - Bad Godesberg, 1915
I 1915 kom der mange studerende på Café Agner, hvor man serverede tidens populære dessert: kirsebær med flødeskum. Cafeens konditor, Josef Keller fra Schwaben – også kaldet “den søde Josef” – fik en dag en fantastisk idé: Han lavede den enkle dessert om til en fin lagkage. Det gjorde han ved at lægge kirsebærflødeskum på en kagebund, drysse chokoladestykker hen over og stænke det hele med kirsebærbrændevin fra Schwarzwald. Hans nye kreation blev verdensberømt under navnet “Schwarzwälder Kirschtorte”.
Bonn
Kirsebærkage fra Schwarzwald
Göttingen, 1999
I 1999 udviklede Stefan Hell STED-mikroskopet i Göttingen. Den nye teknik gjorde det muligt at observere strukturer i nanostørrelse, blandt andet i levende celler og væv. Det fik han Nobelprisen for i 2014.Her kan du læse mere

Göttingen
STED-mikroskopet
Mannheim, 1886
Den første “moderne” bil havde tre hjul. Den 29. januar 1886 søgte Carl Benz patent på sin motorvogn. Den første længere tur foretog hans kone Bertha i begyndelsen af august 1888, hvor hun sammen med deres to sønner kørte over 100 kilometer fra Mannheim til Pforzheim og tilbage igen. Benzinen købte hun undervejs på apoteket.Her kan du læse mere

Mannheim
Automobilen
Mainz, omkring 1450
Johannes Gensfleisch, også kaldet Gutenberg, er kendt som opfinder af den moderne bogtrykkerkunst og trykpressen. Hans opfindelse udløste en sand medierevolution i Europa efter 1450, idet den nye teknik gjorde det muligt at masseproducere bøger. Bogtrykkerkunsten anses som en af det forrige årtusinds største opfindelser. Den medførte gennemgribende forandringer af samfundet, videnskaben og de politiske forhold i renæssancen.
Mainz
Bogtrykkerkunsten
Waldachtal-Tumlingen, 1958
Med over 1100 patenter er den udlærte klejnsmed og virksomhedsejer Artur Fischer Tysklands mest succesfulde opfinder. Hans kendteste opfindelse er rawlpluggen. Den var enkel, hurtig i brug og mere stabil end tidligere modeller og blev en verdenssucces.
Waldachtal
Rawlpluggen
Herzogenaurach, 1925
Adi Dassler havde en mission: Han ville lave den optimale sko til alle sportsgrene. Ved de Olympiske Lege i Amsterdam i 1928 havde flere atleter hans specialsko på. I 1936 vandt topatleten Jesse Owens fire guldmedaljer i Berlin – også med Dasslersko. Det store gennembrud kom efter den legendære VM-fodboldfinale i 1954, hvor Tyskland vandt over storfavoritten Ungarn. Efter den begivenhed blev Dasslers sko med de udskiftelige knopper verdensberømte under navnet ADIDAS.
Herzogenaurach
Sportsko med knopper
Würzburg, 1895
Som mange fysikere på sin tid eksperimenterede fysikprofessor og universitetsrektor Wilhelm Conrad Röntgen med de såkaldte katodestråler i sit laboratorium. Den 8. november 1895 opdagede han en ny form for stråling, som skulle få stor betydning for medicinens verden: For første gang var det muligt at se ind i kroppen på et menneske – uden at skære i det.Her kan du læse mere

Würzburg
Røntgenstråler
Augsburg, 1897
I 1893 fik Rudolf Diesel patent på en ny type motor. Men først i 1897 lykkedes det ham sammen med en gruppe ingeniører fra Maskinfabrikken Augsburg (senere MAN) at bygge en funktionsdygtig model. I dag er dieselmotoren kendt over hele verden som en robust motor til skibe, busser og lastbiler.
Augsburg
Dieselmotoren
München, 1810
Den nok mest berømte “opfindelse” fra München er Oktoberfesten, der oprindeligt startede som et hestevæddeløb i anledning af kronprins Ludwigs bryllup i 1810, og i dag er verdens største folkefest med over 6 millioner besøgende om året.München har dog også en hel del at byde på inden for uddannelse og forskning med sine 15 universiteter, akademier og højere læreanstalter, 11 Max Planck Institutter, 3 Fraunhofer Institutter, 4 Leibniz Institutter og Helmholtz Centret i Neuherberg.

München
Oktoberfesten