OPFINDELSER: TRANSPORT
TRANSPORT FOR ALLE
En halv hestekraft og tolv kilometer i timen – den første motorcykel var ikke noget for fartbøller. Allerede i 1885 tog Wilhelm Maybach og Gottlieb Daimler patent på deres såkaldte “ridevogn”, som dog kun blev fremstillet i ét eksemplar. De første seriemodeller blev heller ikke nogen succes; de var for dyre og for usikre i drift.
Det store boom kom først efter 2. Verdenskrig. Der var især efterspørgsel på knallerter, som ikke krævede kørekort. En populær model var Quickly’en, der var udviklet af ingeniører på NSU-fabrikkerne i Neckarsulm. Flere hundrede tusinde kørte dengang rundt på Tysklands veje. De var ikke hurtige, men stabile i drift. Tophastigheden lå på 40 km i timen. Sloganet lød: “Nicht mehr laufen, Quickly kaufen” (Slip for at gå, køb en Quickly).

Alle unge mænd i Tyskland drømte om en knallert i 1950’erne
TYSKLAND: EN BILNATION
Den første bil havde tre hjul. I 1886 tog Carl Benz patent på sin motorvogn, der var udstyret med en forbrændingsmotor, og dermed forgænger for senere benzindrevne biler. Den første længere tur blev foretaget en kvinde: I starten af august 1888 kørte Bertha Benz fra Mannheim til Pforzheim og tilbage igen.
Efter en noget skeptisk modtagelse blev bilen et populært statussymbol i begyndelsen af det 20. århundrede. Tysklands økonomiske opsving i 1950’erne og 60’erne fik efterspørgslen til yderligere at stige. Alene folkevognen blev produceret i over 21 millioner eksemplarer! Tyske bilmærker er stadig dominerende på verdensmarkedet. Som svar på fremtidens teknologi produceres der også el- og hybridbiler.

Udflugt med Benz’ patenterede motorvogn i 1888
BMW i8 er en plug-in-hybridbil. Et moderne drivkraftskoncept, også til sportsvogne
PÅ SKINNER
De første sporvogne blev trukket af heste. En sådan hestesporvogn byggede Werner von Siemens om til den første elektriske sporvogn med en motor på 10 hestekræfter. Strømmen blev optaget gennem hjulene, hvilket ikke var helt ufarligt for andre i trafikken. Derfor bliver moderne sporvogne forsynet med strøm gennem ledninger i luften.
Med bilens stigende popularitet forsvandt sporvognen fra gadebilledet. Men tiderne ændrer sig: Nu ønsker mange byer at genindføre det miljøvenlige transportmiddel.
Med bilens stigende popularitet forsvandt sporvognen fra gadebilledet. Men tiderne ændrer sig: Nu ønsker mange byer at genindføre det miljøvenlige transportmiddel.
Den første elektriske sporvogn fra 1881 kørte i forstaden Lichterfelde i Berlin
DET PRAKTISKE ALTERNATIV
Dieselmotorer er kendt for at være robuste, sejlivede og have en høj ydeevne. Den første model, som Rudolf Diesel byggede i 1893, besad ingen af disse kvaliteter, men var alligevel en ægte nyskabelse. Den nyudviklede motor bestod af en cylinder, hvor komprimeret luft blev blandet med brændstof. Den varme, der opstod ved komprimeringen, fik blandingen til at brænde uden yderligere tænding.
Det tog Rudolf Diesel fire år at forvandle sin prototype til en funktionsdygtig motor. Men det var umagen værd. Dieselmotoren erobrede verden – som en driftssikker motor til personbiler, lastbiler, busser og skibe.

De fleste lastbiler har en dieselmotor
LUFT REDDER LIV
I 1951 søgte opfinderen Walter Linderer fra München patent på “en sammenfoldelig beholder, der automatisk pustes op i tilfælde af fare” og gav den navnet “airbag”. Det var dog først i 1960’erne, da antallet af trafikdøde steg markant, at man begyndte at videreudvikle ideen. Det skulle vise sig vanskeligere, end man havde troet. Rent økonomisk var airbaggen også noget af et flop i starten.
Men sikkerheden sejrede: Den første tyske bil med en airbag som standardudstyr var en Mercedes S-klasse i 1981. I dag er moderne biler udstyret med op til flere airbags.
Men sikkerheden sejrede: Den første tyske bil med en airbag som standardudstyr var en Mercedes S-klasse i 1981. I dag er moderne biler udstyret med op til flere airbags.
Crashtesten viser, at airbaggen øger sikkerheden for bilens passagerer
INTELLIGENTE BILER
Islag på vejen, akvaplaning, en pludselig opstået kø, fodgængere på kørebanen: Trafikken er fuld af farer. Mennesket opfatter situationen intuitivt og reagerer – men ofte for sent.
For at gøre bilkørsel mere sikker har tyske bilproducenter indgået et samarbejde med en række videnskabsfolk om at udvikle nye sikkerhedssystemer til biler. Med radar, video eller ultralyd tages der et billede af omgivelserne, som bilens computer analyserer, hvorefter den advarer bilisten eller aktiverer nødbremsen og antiblokeringssystemet. Ud over at forebygge uheld, skaber det også de tekniske forudsætninger for fuldautomatisk kørsel i fremtiden.

En bold på kørebanen – bilen tænker med og viger udenom
Andre opfindelser inden for: